PR Chokolade A/S

Kokbjerg 29A

6000 Kolding

Tlf: +45 75 53 01 22

Mail: salg@prchokolade.dk


PR Chokolade A/S blev stiftet i 1997. Helt fra den spæde begyndelse har filosofien og kernen i hele vores tankesæt været -

Tradition og fornyelse uden kompromiser.

Vi ville fra starten af skabe noget særligt. Vi ville ikke bare lære hen ad vejen. Vi ville aldrig gå på kompromis og slække på kvaliteten og nøjes med ”godt nok”. For godt nok er langt fra det bedste. I 2017 fejrede vi 20 års jubilæum. Vi følger stadig de gamle traditioner, for det har vist sig ikke at være så ringe endda. Men hver dag åbner op for nye muligheder og vi tager imod og udvikler os, for betragter man sig selv som færdigudlært, er man mere færdig end udlært.

Vi har valgt altid kun at bruge de bedste råvarer. Råmaterialet vi benytter, kommer fra verdens største chokoladeproducent – Barry Callebaut Belgium. Kakaobønnerne plukkes af lokale farmere i vestafrikanske plantager. Callebaut er medlem af Cocoa Horizons Foundation, der er en organisation, som blandt andet sørger for uddannelse af farmerne samt skolegang for børnene. Callebaut er naturligvis CSR godkendt Vi arbejder målrettet henimod bæredygtig produktion. Vi er i gang med at skifte vores konventionelle papemballage samt etiketter til FSC certificeret bæredygtigt karton. Vi er ikke 100% i mål men på sigt vil alt hvad der kan certificeres blive certificeret. FSC er en international non-profit mærkningsordning til træ og papir. FSC hverken producerer eller sælger varer. Du finder FSC-mærket på produkter af træ og papir, som du kan købe med god samvittighed.

Det kan du, fordi der i en FSC-skov ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. Samtidig er FSC en sikkerhed for, at dyr og planteliv bliver beskyttet, og at de mennesker, der arbejder i skoven, er uddannede og får ordenlig sikkerhedsudstyr og løn.

Vores forskellige fyldninger og chokolade variationer er nøje sammensat ud fra verdens bedste chocolatiers anbefalinger. Vores grundmarcipan fremstilles ud fra en gammel hemmelig familieopskrift.

Tilbage i 90’erne fremstillede vi hovedsageligt marcipan i produktionshallen. I dag laver vi massive chokolade bloks og fyldte chokolader. Vi dragerer selv vores lakridser, vingummi og fudge, hvorved vi opnår de unikke smage, som vi er kendt for. Sidst men ikke mindst er marcipan stadig en stor del af den daglige produktion. Norden er et sandt mekka for marcipanelskere.

Vi har i dag en række af mærkevarer ude i specialhandlen.

Cocoture: Chokolade og marcipan. Chokolade er ikke bare chokolade – chokolade er smag, fylde og fremfor alt personlighed. Kun det bedste er godt nok. Vores produkter spejler sig i det nordiske smagsspektra – overrasker og forfører og udfordrer dine chokoladevaner. Lakridseriet: Rejs verden rundt med lakrids. En skøn forening af de bedste smage fra det bedste lakrids, det bedste chokolade og de bedste vingummier. Inspireret af alverdens storbyer, modigt komprimeret ned i et lækkert minimalistisk smagseksperimenterende produkt, der serveres for dig i en høj slank flaconæske. Salt, sødt, stærkt, mildt og cremet. Glæd dig til San Francisco, Hamborg, London og andre storbyers særegne smage.

Kjaramjel Fabrjkken: Det bedste fra de gode gamle dage. Her er alt tilladt. Den vildeste fantasi, det største vovemod. De gamle engelske dyder og opskrifter kombineret med noget nyt, hipt, trendy og tilpas anderledes. Karameller der oser af old school og alligevel tør være anderledes. Vi vil gerne dele oplevelsen med dig. Byd velkommen til Kjaramjel Fabrjkken – en ny og trendy smag af good old days.

GoNuts: GoNuts går til hygge og sport. Til kold velskænket øl og bobler. GoNuts kan medbringes og nydes overalt. GoNuts er æsker eller to-go bags med saltede peanuts, frugt og nøddemix, majs jalapenos, Crunchy chili beans ( protein snacks), Crunchy barbecue peas ( protein snacks) m.m. Stærkt, salt, sødt, sundt – der er noget for enhver smag.